Elektrificeringen slår igennem, og vi ser en stigning i elforbruget i november 2023 sammenlignet med samme periode i 2022. Noget af elforbruget flyttes ift. elprisen, men mange overser et vigtigt parameter, nemlig tarifferne, hvor der er penge at spare i vinterperioden.
Hvis vi tager udgangspunkt i forbrugstal for de mere end 230.000 private forbrugere (C-kunder tilsluttet på 0,4 kV-niveau) i KONSTANTs forsyningsområde, ser vi en stigning i elforbruget, når vi sammenligner tallene for november 2023 (99,9 GWh) med tallene for november 2022 (84,8 GWh). Vi formoder, at den øgede elektrificering slår igennem på tallene. Det er helt som forventet.
Tallene viser også, at noget af elforbruget flyttes: Det lader til, at forbrugerne er blevet rigtig gode til at tjekke elprisen på diverse apps og reagere, når elprisen er lav. Men mange overser et vigtigt parameter: Nemlig tarifferne. Der kan være mange penge at spare ved også at holde øje med uret, når elbilen skal lades, eller opvaskemaskinen skal sættes i gang.
Flyt elforbruget ud af kogespidsen
Vi ser, at privatkunderne i KONSTANTs forsyningsområde flytter noget af forbruget, når elprisen er lav. Der er dog et stort uudnyttet potentiale for yderligere besparelser, hvis man også tager højde for tarifferne, der kommer oven i elprisen – uanset elaftale.
Der er nemlig stor forskel på tarifferne i spidslastningsperioden (17.00-21.00) og i lavlastperioden (24.00-06.00). Det gælder især i vinterhalvåret, hvor forskellen i tariffen er på ca. en krone pr. kWh.
Alle kunder, men især dem med et højt elforbrug – det kunne være en familie i et parcelhus med en eller to elbiler og varmepumpe som primær opvarmningsform – kan altså spare mange penge, når de flytter deres elforbrug til tidspunkter på døgnet, hvor den samlede elpris er billigere.
Vores bedste spareråd
Der er nok ingen, der vil benægte, at energibesparelser er gode for både pengepung og miljøet. Men hvor er det lige, at man skal sætte ind? Der er tre steder, du nemt kan sætte ind, uden at det går ud over komforten.
Tre nemme råd
Få flere gode spareråd til julen her.