Konstant.dk
  • Elnetkunder
    • Hvis strømmen forsvinder
    • Elmåler fra KONSTANT
    • Solceller
      Status på sag Info om summationsmåler Bestilling af summationsmåler Tilslutning af produktionsanlæg Solceller og elmåleren fra KONSTANT
    • Ledningsoplysninger
    • Stikledning
    • El i hjemmet
    • Regler på elmarkedet
    • Kontakt os
  • Fagfolk
    • Generel information
    • Tilmelding af installation
    • Håndtering af målere
    • Elmåler fra KONSTANT
    • Arbejde i KONSTANTs forsyningsnet
    • Stikledning
    • Måling i industriinstallationer
    • Ledningsoplysninger
    • Nullingstilladelser
    • Etablering af nyanlæg
      Etablering af transformerstation Byggemodning
  • Priser og vilkår
    • Nettarif, effektbetaling og abonnement
    • Gebyrer
    • Arkiv nettariffer, abonnementer og gebyrer
    • Tilslutningsbidrag
    • Arkiv tilslutningsbidrag
    • Værd at vide om tarifmodel 3.0
    • Regelsæt for KONSTANT
  • Driftsinformation
    • Se driftsstatus
    • Tilmeld SMS-service
  • Om KONSTANT
    • Hvem er vi?
      Leveringsområde Strategi
    • Kvalitet, Asset Management og Verdensmål
      Verdensmålspolitik Asset Management-politik
    • Netudviklingsplan
    • Nyheder og inspiration
    • Job hos KONSTANT
    • Persondatapolitik
    • Whistleblowerordning
    • Cookiepolitik
    • Kontakt os
  • Elnetkunder
    Hvis strømmen forsvinder
    Elmåler fra KONSTANT
    Solceller - Status på sag - Info om summationsmåler - Bestilling af summationsmåler - Tilslutning af produktionsanlæg - Solceller og elmåleren fra KONSTANT
    Ledningsoplysninger
    Stikledning
    El i hjemmet
    Regler på elmarkedet
    Kontakt os
    Fagfolk
    Generel information
    Tilmelding af installation
    Håndtering af målere
    Elmåler fra KONSTANT
    Arbejde i KONSTANTs forsyningsnet
    Stikledning
    Måling i industriinstallationer
    Ledningsoplysninger
    Nullingstilladelser
    Etablering af nyanlæg - Etablering af transformerstation - Byggemodning
    Priser og vilkår
    Nettarif, effektbetaling og abonnement
    Gebyrer
    Arkiv nettariffer, abonnementer og gebyrer
    Tilslutningsbidrag
    Arkiv tilslutningsbidrag
    Værd at vide om tarifmodel 3.0
    Regelsæt for KONSTANT
    Driftsinformation
    Se driftsstatus
    Tilmeld SMS-service
    Om KONSTANT
    Hvem er vi? - Leveringsområde - Strategi
    Kvalitet, Asset Management og Verdensmål - Verdensmålspolitik - Asset Management-politik
    Netudviklingsplan
    Nyheder og inspiration
    Job hos KONSTANT
    Persondatapolitik
    Whistleblowerordning
    Cookiepolitik
    Kontakt os
  1. Forside
  2. Elnetkunder
  3. Hvis strømmen forsvinder

Kritisk driftsinformation

    Se alle søgeresultater her

    Sikker strømforsyning

    Vores elnet blev etableret for 100 år siden og er løbende udbygget og forbedret til gavn for borgere, virksomheder og offentlige institutioner i KONSTANTs forsyningsområde.

    Hvis strømmen forsvinder

    Danmark er ét af de lande i verden med den højeste elforsyningssikkerhed. Faktisk havde danskerne strøm i kontakterne i 99,99 % af tiden.

    En fast og stabil forsyning af strøm er noget, vi danskere tager for givet. Vi lægger paradoksalt nok kun mærke til strømmen, når den er væk.

    Typisk skelner vi mellem fire typer af afbrydelser. Afbrydelse i dele af huset pga. af en sikring, der springer, afbrydelse i hele huset som følge af udkoblet HFI/HPFI-afbryder, afbrydelse i flere dele af huset pga. manglende fase og endelig afbrydelse i hele kvarteret.

    Er flere ramt af strømafbrydelse?

    Start med at tjekke hos en nabo, om de mangler strøm. Ofte er der tale om små afbrud, der varer under 30 minutter, og derfor er det en god idé at afvente situationen for at se, om strømmen vender tilbage. Sker det ikke, bør man tjekke driftsinfo på sit energiselskabs hjemmeside eller selskabets facebookside. Går der længere tid uden info, kan man kontakte sin elhandler.

    Er man i tvivl, om afbruddet er internt eller eksternt, kan det ses på elmåleren, der viser L1, L2 og L3. Mangler en af disse på displayet, eller er elmåleren slukket, er afbrydelsen ekstern.

    Hvis du kan se, at også naboerne – eller hele kvarteret – er mørklagt, så er KONSTANT sandsynligvis allerede i gang med at genoprette forsyningen. Se driftsmelding på forsiden.

    Er kun din bolig ramt?

    Så findes årsagen sandsynligvis inden for hjemmets fire vægge. Kig nu på, om en del eller hele boligen er ramt.

    Er kun en del af boligen ramt?

    Så er der formentlig gået en sikring. Følg denne procedure:

    • Sluk først for gruppeafbryderen til den del af boligen, der er ramt af strømafbrydelsen
    • Sluk nu for alle apparater, stikkontakter og afbrydere i den del af boligen, der er uden strøm
    • Skift sikringen og tænd for gruppeafbryderen. Tænd nu – én ting ad gangen – de apparater og stikkontakter, du afbrød før. Hvis sikringen springer igen, når du tænder et apparat, har du fundet ”synderen.” Afbryd apparatet igen og få en autoriseret elinstallatør til at se på det
    • Nu kan du skifte sikringen igen

    Er hele boligen ramt?

    Tjek først, om HFI- eller HPFI-relæet er slået fra og slå den evt. til igen.

    Hvis det ikke kan lade sig gøre at slå det til igen, kan du gøre følgende:

    • Sluk alle gruppeafbryderne og slå relæet til igen
    • Tænd herefter gruppeafbryderne igen én for én. Hvis relæet slår fra, når du tænder en gruppe, så afbryd alle apparater m.m. under den pågældende gruppeafbryder
    • Slå HFI- eller HPFI-relæet til igen og tænd nu – ét for ét – apparaterne under den berørte gruppeafbryder. Fejlen findes ved det apparat, der igen får relæet til at slå fra
    • Afbryd det pågældende apparat og få en autoriseret elinstallatør til at se på det
    • Slå HFI- eller HPFI-relæet til igen

    Vær beredt ved strømafbrydelse

    I Danmark har vi strøm i kontakterne ca. 99,99 % af tiden, hvilket svarer til, at der ud af alle årets minutter i gennemsnit er 18 minutters afbrud på et helt år.

    Når strømmen en sjælden gang går, mærker man for alvor, hvor afhængig man er af den. Det er derfor godt at være beredt, hvis uheldet skulle være ude.

    Praktiske tips

    • Tjek din HFI/HPFI-afbryder mindst en gang om året
    • Hav lommelygte og evt. telefonnumre parat ved din eltavle
      Sæt mærkater op på eltavlen ved de forskellige sikringsgrupper, så du kan se, hvilke områder i huset sikringsgruppen forsyner (f.eks. stue, køkken og bryggers)
    • Alle voksne i husstanden bør kende eltavlens informationer og funktioner
    • Hav nye sikringer liggende ved eltavlen og husk sikringer, der passer
    • Hvis en sikring springer, når du skifter den, skal du ikke forsøge med en ny, inden en fejlårsag er fundet og bortkoblet. Gentagne sikringsskift kan medføre farlig opvarmning i stedet, der i værste fald kan medføre brand
    • Få en nabo eller familiemedlemmer til at se efter huset, hvis du skal på ferie, så du sikrer dig, at eksempelvis en fryser ikke står uden strøm i en uge
    • Hold fryseren lukket. En fryser kan holde temperaturen i adskillige timer, så længe den holdes lukket
      Kontakt dit forsikringsselskab, hvis apparater går i stykker i forbindelse med afbrud.
    • Vær opmærksom på, at løse forbindelser ikke nødvendigvis viser sig ved sikringer, der springer
    • Er der eksempelvis varslet storm eller andre vejrfænomener, hvor der kan være risiko for strømsvigt, er det en god idé, at du sørger for, at mobiltelefonen er opladet. Det kan også være en fordel at have stearinlys og lighter/tændstikker parat.

    Få en SMS, hvis strømmen går

    Hvis du bor i vores forsyningsområde, kan du gratis få en SMS, hvis vi har planlagt strømafbrydelse, eller hvis strømmen pludselig går.

    Tilmeld SMS-service

    Skader ifm. strømafbrydelsse

    KONSTANT oplever heldigvis kun få tilfælde, hvor der på grund af fejl i elforsyningen sker skade på elektronisk udstyr hos el-kunderne. Fejl kan desværre ikke helt undgås, selvom vi gør, alt hvad vi kan for, at de ikke sker. Vi beklager de fejl, som sker.

    Hvis din husstand skulle blive udsat for et uheld af denne karakter, fastsætter lovgivningen en række procedurer omkring ansvar, som KONSTANT skal følge (se nedenstående).

    OBS: KONSTANTs medarbejdere kan ikke vurdere, om KONSTANT er juridisk ansvarlig, når der sker en skade, men kan kun udtale sig om, hvorvidt der har været en driftsforstyrrelse. Ansvarsplaceringen afgøres af jurister hos forsikringsselskaberne.

    Dækning af skader

    Skade på elektronisk udstyr / el-apparater

    Da en tingskadeforsikring dækker forud for en ansvarsforsikring, skal du anmelde skaden til din egen forsikring (indbo-, løsøre-, landbrugs- og/eller bygningsforsikring).

    Dækning hos eget forsikringsselskab

    Dit eget forsikringsselskab besigtiger, opgør og udbetaler erstatning for skaden efter den dækning, som er etableret, og de gældende forsikringsbetingelser. Dit forsikringsselskab vil eventuelt efterfølgende rette kravet mod KONSTANT, som videregiver kravet til eget forsikringsselskab. KONSTANT har etableret ansvarsforsikring hos et anerkendt dansk forsikringsselskab.

    KONSTANTs forsikringsselskab vurderer, hvorvidt den skete skade er KONSTANTs ansvar, i hvilket tilfælde KONSTANT dækker skaden og også dækker den selvrisiko, som dit forsikringsselskab i første omgang måske har fratrukket din erstatning.

    Normalt vil dit forsikringsselskab gøre krav på hele erstatningsbeløbet, således at du i givet fald skal have refunderet selvrisikobeløbet hos dit eget forsikringsselskab.

    Ingen dækning (ingen forsikring, andre forhold)

    Mener du at have krav på erstatning jf. ovenstående, skal kravet sendes til KONSTANT og gerne på mail (forsikring@konstant.dk). Dit krav skal indeholde følgende oplysninger:

    • Navn / adresse
    • Oplysninger om dit forsikringsselskab (navn/policenr.)
    • Oplysninger om skaden (dato, skadested, hændelsesforløb)
    • Oplysninger om de beskadigede genstand (art, alder, købspris, nypris) inkl. relevante bilag
      Eventuel kopi af skadebrev / afvisningsbrev fra dit eget selskab

    KONSTANTs forsikringsselskab vil herefter behandle dit krav. Til orientering opgøres en eventuel erstatning i efter en konkret vurdering af din sag i overensstemmelse med reglerne i elsikkerhedsloven.

    Hvis du sender os en mail med dine personoplysninger, samtykker du til, at vi behandler dine personoplysninger, som din mail indeholder, i overensstemmelse med vores retningslinjer for behandling af personoplysninger, jf. nærmere her.

    Gældende erstatningsregler

    Når der sker skade på en genstand, er genstandens ejer berettiget til at blive erstattet for det tab, den pågældende har lidt, jf. nedenstående.

    Totalskade

    Udgangspunktet er, at erstatningen fastsættes til det beløb, som det vil koste at anskaffe en ny ting tilsvarende til den ødelagte, dog med rimeligt fradrag for værdiforringelse for alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder (= dagsværdi).

    Partiel skade / reparation

    Der findes to metoder for at opgøre erstatningen – værdiforringelseserstatning eller reparationserstatning.

    Ved værdiforringelseserstatning fastsættes erstatningen til en værdi svarende til summen af tingens værdi, inden skadens indtræden, fratrukket tingens værdi efter skadens indtræden.

    Ved reparationserstatning fastsættes erstatningen til det beløb, det koster at reparere tingen, således den opnår samme værdi, som inden skadens indtræden.

    Som udgangspunkt kan der vælges frit mellem de to metoder.

    Afspil video

    KONSTANT Net A/S

    Dusager 22
    8200 Aarhus N

    Hovednummer: +45 7011 4509
    CVR-nummer: 2126 2498

    • Kontakt os
    • Whistleblowerordning
    • Persondatapolitik
    • Cookiepolitik