KONSTANT anvender to forskellige målemetoder ifm. elaflæsning: Fasemåler og summationsmåler. Læs mere om de to målertyper, herunder reglerne for for skift af målertype.
I KONSTANTs netområde findes to forskellige målemetoder; fasemåleren og summationsmåleren.
En fasemåler måler forbrug og produktion på de tre faser L1, L2 og L3 hver for sig, som er det, der fysisk sker i installationen. Der kan i samme øjeblik både måles produktion og forbrug.
En summationsmåler måler den samlede energi for alle tre faser L1, L2 og L3, summationsmåleren registrerer forbrug og produktion i installationens tre faser, men summerer målingerne til enten forbrug eller produktion. Der kan i samme øjeblik kun måles enten forbrug eller produktion.
Bestilling af summationsmålerI perioden fra 2009 til 2019 har KONSTANT opsat én målertype ved alle installationer, fasemåleren, så er din måler opsat i denne periode, vil det være en fasemåler. Hvis du er i tvivl om, hvilken målertype du har, kan du kontrollere den her, hvor du også har mulighed for at bestille en summationsmåler.
Du kan læse meget mere om vores elmåler på denne side.
Selvom fasemåleren opfylder de europæiske standarder og alle gældende lovkrav, så har Energi-, Forsynings- og Klimaministeren ved bekendtgørelse nr. 477 af 10/05/2023 besluttet, at KONSTANT som netselskab fremadrettet skal installere summationsmålere hos egenproducenter (f.eks. solcelleejere).
Det følger af Bekendtgørelsen § 12, stk. 2, at en netvirksomhed, der har idriftsat en fjernaflæst elmåler, som ikke opfylder kravene hos en egenproducent, skal udskifte denne til en summationsmåler, hvis egenproducenten anmoder herom. Egenproducenten skal afholde de dokumenterede meromkostninger for udskiftningen. Metoden til beregning af meromkostningen er godkendt af Forsyningstilsynet. Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget BEK nr. 477 af 10/05/2023