KONSTANT er i gang med etablering af en ny 60 kV-station for bl.a. at understøtte tilslutning af tre store VE-parker på Djursland. Stationen, der bliver en af KONSTANTs største, er bygget efter de nyeste stationsprincipper.
KONSTANT er i gang med etablering af en ny 60 kV-station for bl.a. at understøtte tilslutning af tre store VE-parker på Djursland.
Videoen viser entreprenøren, der er i gang med at klargøre området. Grunden skal terrænreguleres, så anlægget står korrekt.
På grunden opsættes et udendørs 60 kV-anlæg med 13 felter samt en ny stationsbygning. Stationen bliver en af de helt store 60 kV-anlæg i området.
Stationen bliver topmoderne og er bygget efter de nyeste stationsprincipper. KONSTANT har desuden besluttet at indkøbe højspændingsudstyr, der ikke indeholder SF6-gas. Stationen bidrager dermed til at opfylde KONSTANTs ønske om at sikre en effektivt, bæredygtig og fremtidssikker energiforsyning for alle.
Opbygningen af det nye 60 kV-anlæg starter næste år, og stationen bliver idriftsat i slutningen af 2024.