KONSTANT har afholdt rejsegilde på vores nye Station Nødager. Stationen bliver en af KONSTANTs største og skal bl.a. understøtte tilslutning af tre store solcelleparker på Djursland. Stationen er bygget efter nyeste stationsprincipper og indeholder bl.a. SF6-frit koblingsudstyr. Se stemningsbilleder fra rejsegildet i video.
Rejsegilde på nyt stort elanlæg i Nødager: Når innovation og omtanke gå op i en højere enhed.
”På bygherrers vegne, KONSTANT Net, vil jeg gerne byde alle velkommen til rejsegilde på station Nødager og etableringen af en ny 60 kV-station.” Sådan lød det fra Bo Brøgger Rasmussen fra Arkikon, da der den 6. juni blev budt velkommen til rejsegildet på vores nyeste transformerstation i Nødager på Djursland.
På grunden er vi i gang med etablering af et udendørs 60 kV-anlæg med 13 felter samt en stationsbygning. Stationen er bygget efter nyeste stationsprincipper og indeholder bl.a. SF6-gas-frit højspændingsudstyr.
Stationen bliver en af KONSTANTs største, og den er et godt eksempel på, hvordan innovation og hensyn til vores fælles miljø kan gå hånd i hånd, når det gælder en effektiv, bæredygtig og fremtidssikker energiforsyning.
Den nye station skal være med til at fremtidssikre elektrificeringen i området samt understøtte flytning af den enorme mængde grøn energi, der bliver genereret fra de tre nye VE-parker på Djursland.
Det ambitiøse projekt har været undervejs siden 2022, og vi regner med at idriftsætte den nye station i slutningen af 2024.
Tak til alle vores samarbejdspartnere, der er en del af projektet – og som var med til at fejre vores nye station.
Se stemningsbilleder fra rejsegildet i video nedenfor 👇