Gennem planlægning af vores aktiviteter stræber vi efter mindst mulig påvirkning af det eksterne miljø. Vores mål er at tiltrække, rekruttere og fastholde de bedste medarbejdere, og vi bestræber os på at skabe et godt arbejdsmiljø med spændende arbejdsopgaver.
Oppetid
Målepunkter/tilslutninger
Km elnet
KONSTANT leverer strømmen. Vi leder energi på vej – og dirigerer den i den helt rigtige retning. Hjem i stuerne, på kontoret, til værkstederne, gennem land og by, gennem dag og nat.
Vores primære opgave er at drive, overvåge, vedligeholde og udbygge elforsyningsnettet, så der opretholdes en konstant og høj leveringssikkerhed hos den enkelte forbruger. Deraf navnet KONSTANT.
Vi sørger for, at den lokale infrastruktur kontinuerligt forbedres og sikres til fremtiden – for vores ambition er at sikre en effektiv, bæredygtig og fremtidssikker energiforsyning for alle. Læs mere om strategien for KONSTANT her.
Det er KONSTANTs mål at ligge i toppen blandt de mest effektive danske netselskaber!
KONSTANT Net A/S er 100 % ejet af NRGi a.m.b.a., der er et af Danmarks største andelsejede selskaber med 1.600 medarbejdere og 235.000 andelshavere og et fællesskab af virksomheder samlet under et.
Dagligt arbejder medarbejderne for et el-sikkert og digitalt Danmark, for den grønne omstilling og for et bygget miljø, hvor vi lykkes arbejdsmæssigt og privat. NRGi er forankret i andelsbevægelsen og født ud af tanken om, at jo mere vi er fælles om, jo mere kan vi opnå.
KONSTANT har driftsledelsen af og netbevilling til at drive elforsyningsnettet fra 0,4 kV- til og med 60 kV-niveau.
Driftscentralen er placeret i Aarhus, hvor elforsyningsnettet overvåges, og hvor opgaverne blandt andet består i at rykke ud, hvis der skulle opstå strømudfald et sted i vores forsyningsområde. Udover Aarhus dækker vi Djursland, Samsø, Tunø, Anholt og Horsens-området ned til Vejle Nord samt området ud til og med Endelave.
I forbindelse med driften af elforsyningsnettet har KONSTANT også som ansvar at drive nettet teknisk og økonomisk optimalt med høj leveringssikkerhed. Og med strøm i stikkontakten 99,997 procent af tiden, sikrer KONSTANT forsyningssikkerhed i verdensklasse.
Er den altoverskyggende værdi i KONSTANTs virke som energiselskab og er grundlæggende for alle vores aktiviteter.
Ansvarlighed omfatter et fokus på, at alle aktiviteter foregår med respekt for og hensyn til samfundet og selskabets andelshavere, og at alle midler forvaltes og udvikles med ydmyghed.
Herunder er lønsomhed central og skal forstås således, at alle investeringer sker på baggrund af effektive og målrettede kapitalinvesteringer med andelshavernes interesser i centrum.
Endelig manifesterer ansvarlighed sig i værdiskabelse, hvor KONSTANT skal skabe maksimal værdi for andelshaverne ved at drive en forretning, hvor man samtidig følger og tager hensyn til andelshavernes interesser og mangfoldighed.
Bæredygtighed er en integreret del af KONSTANTs strategi, og vi har sat os et klart mål om at være CO2-neutrale i 2030.
Der er truffet beslutning om, hvilke retningslinjer der skal følges for ansvarlighed og god praksis for medarbejdere og organisation, samt hvilke krav man stiller til sig selv og sine leverandører vedrørende sociale, etiske og miljømæssige forhold - Code of Conduct.
Se KONSTANTs Code of Conduct (link til anden side) og Leverandør Code of Conduct (link til anden side).