« Gå til nyhedsoversigt

KONSTANT kører grønt og bidrager til reduktion af CO2

I KONSTANT ønsker vi at bidrage til den grønne omstilling og dermed målet om en reduktion af vores CO2-udledning. Bæredygtighed er en grundlæggende ambition i KONSTANT, og den ambition samt ønsket om at bidrage til reduktion i CO2-udledningen kommer eksempelvis til udtryk, når KONSTANT kører rundt på de danske veje: KONSTANT benytter bl.a. elbiler ved kørsel til og fra opgaver.

I KONSTANT planlægges arbejdsopgaver i marken, så kørselsbehovet minimeres. Øget brug af billeddokumentation ifm. tilslutning i kabelskabe og stationer har også en afledt positiv indvirkning på kørselsbehovet: Billeddokumentationen betyder bl.a., at vi undgår, at flere forskellige faggrupper skal køre ud til det samme kabelskab ad flere omgange.

Ud over optimering af kørsel på opgaver i KONSTANT opfordres medarbejderne også til at benytte samkørsel bl.a. ved eksterne møder og ved kursusaktiviteter.

Den bæredygtige tilgang til kørsel optimerer ikke blot på tid og antal kørte kilometer. Den er også med til at nedbringe CO2-udledningen. Alene en af KONSTANTs elbiler har sparet klimaet for over 3,5 tons CO2, set ud fra nøgletal fra ”vugge til grav”.
CO2-udledning

Elbil vs. benzin- eller dieselbil
Der er mange diskussioner om, hvor store CO2-besparelser der er ved elbiler vs. benzin- og dieselbiler. Diskussion går bl.a. på, at hvis man isoleret set ser på produktionen af elbiler, så er elbiler ikke særligt CO2-besparende pga. produktionen af de store elbilbatterier. Men ser man på hele bilens livcyklus fra vugge til grav, er der CO2-besparelser at hente ved brug af elbiler, og ser man kun på CO2-udledningen under kørsel er der slet ingen tvivl: Elbilerne vinder.

Klimarådet har i en rapport fra 2018 anslået, at for hver kørt km i en elbil udledes ca. 90 gram CO2. En god dieselbil udleder ca. 165 gram, mens en moderne benzinbil ryger op på ca. 210 gram. CO2-udledningen er fordelt over hele bilens levetid.