« Gå til nyhedsoversigt

KONSTANT er nu ISO 55001 Asset Management-certificeret

Det er med stolthed, at vi kan fortælle, at KONSTANT nu også er certificeret i henhold til ISO 55001 Asset Management. Vi har gennem længere tid arbejdet i henhold til principperne i standarden, og efter en veloverstået ekstern audit i december 2020, er certifikatet nu i hus.

KONSTANT har store værdier bundet i elanlæg, anlæg der har stor betydning for vores ejere, da sikker og stabil levering af el er vital for et velfungerende samfund.

Vores mål med Asset Management er derfor at flytte forvaltningen af vores aktivmasse fra at være erfaringsbaseret til at være meget mere vidensbaseret og dokumenteret, samtidig med at der opnås større gennemsigtighed og forudsigelighed i vores beslutninger og investeringsbudgetter.

Der tages hensyn til hele livscyklussen af vores aktiver ved udarbejdelse af investerings- og vedligeholdelsesplaner, så disse er bæredygtige og omkostningseffektive, samt at de baseres på en optimal balancering af risiko, økonomi og ønsket serviceniveau. Både nu og i fremtiden.

Asset Management-certificeringen understøtter derfor KONSTANTs ambition om at sikre en effektiv, bæredygtig og fremtidssikker energiforsyning – for alle.