HVORFOR SUMMATIONSMÅLER?

Siden opsætning af fjernaflæste elmålere i KONSTANTs netområde i 2009, har KONSTANT opsat én målertype ved alle installationer, fasemåleren. Du kan læse meget mere om vores intelligente elmåler på denne side.

Selvom fasemåleren opfylder de europæiske standarder og alle gældende lovkrav, så har Energi-, Forsynings- og Klimaministeren ved bekendtgørelse nr. 75 af 25/01/2019 besluttet, at KONSTANT som netselskab fremadrettet skal installere summationsmålere hos egenproducenter (eksempelvis solcelleejere).

Det følger af Bekendtgørelsen § 11, stk. 2, at en netvirksomhed, der har idriftsat en fjernaflæst elmåler, som ikke opfylder kravene hos en egenproducent, skal udskifte denne til en summationsmåler, hvis egenproducenten anmoder herom. Egenproducenten skal afholde de dokumenterede meromkostninger for udskiftningen. Metoden til beregning af meromkostningen skal godkendes af Forsyningstilsynet.

I nedenstående formular kan du som egenproducent anmode KONSTANT om at udskifte din elmåler til en summationsmåler.

Du kan læse mere om ovenstående, som er hentet fra seneste Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget nr. 75 af 25/01/2019, her. 

Er du som egenproducent interesseret i, hvad du potentielt kan opnå rent økonomisk ved at få udskiftet din elmåler, kan du læse Dansk Energis notat om Konsekvensvurdering vedr. de to måleprincipper for nettoafregnede elkunder, som Dansk Energis sekretariat har udgivet som en del i en arbejdsgruppe i Energistyrelsens regi. 

BESTILLING AF SUMMATIONSMÅLER

Find dit målernummer

 

Persondatapolitik
Når du bestiller udskiftning til summationsmåler, giver du os oplysninger om dit navn, adresse, tlf.nr., e-mailadresse og målernummer. Disse oplysninger er nødvendige for gennemføre sagsbehandlingen, jf. Persondataforordningens art. 6, stk. 1, f), jf. Databeskyttelseslovens § 6 stk. 1. Dine oplysninger slettes iht. betingelserne i faktureringsbekendtgørelsen. 

Læs mere om KONSTANTs håndtering af dine personoplysninger her.

 

HAR DU SPØRGSMÅL

Spørgsmål kan rettes til installationsafdelingen på telefon 7929 2620.

Bemærk at bestillingen skal foretages via formularen.