GRATIS

FÅ EN SMS, HVIS STRØMMEN GÅR

Hvis du bor i KONSTANTs forsyningsområde, kan du få en SMS:

  • hvis vi har planlagt at afbryde strømmen i forbindelse med f.eks. en reparation af elnettet
  • hvis strømmen pludselig går

Denne service er gratis.

Sådan tilmelder du dig
Tilmeld dig nederst på siden med et mobilnummer eller en e-mail. Så sender vi dig en kode, som du skal indtaste.

Vi bestræber os på at sende dig en SMS omkring planlagte afbrydelser af eller uforudsete nedbrud på elnettet på din adresse, hvis du har en mobiltelefon tilmeldt adressen. Hvis du har hemmeligt nummer eller taletidskort, skal du selv tilmelde dig SMS-servicen i nedenstående formular.

Ønsker du at få besked via mail, er du også velkommen til at tilmelde din e-mailadresse.

Vil du ændre mobilnummeret
Hvis du modtager beskeder på et mobilnummer, som du ikke længere ønsker, så frameld først mobilnummeret og tilmeld herefter det ønskede mobilnummer.

Godt at vide om SMS-service

Hvorfor får jeg automatisk en SMS uden at være tilmeldt?

  • Du har en mobiltelefon, som er registreret i et offentligt mobiltelefonregistre med din fulde adresse
  • Du har sagt ja til, at dit mobilnummer må opgives i oplysningstjenester som f.eks. Krak, 118.dk eller andre. Du kan sige ja og nej til dette, når du køber en mobiltelefon

Hvorfor er jeg ikke automatisk tilmeldt, når min nabo er?

  • Dit mobilnummer er ikke registreret på den korrekte og fulde adresse
  • Din mobiltelefon har taletidskort og er ikke automatisk blevet tilmeldt
  • Dit mobilabonnement bliver betalt af din arbejdsgiver og er registreret med din arbejdsgivers adresse
  • Du har hemmeligt nummer eller har sagt nej til, at mobilnummeret må opgives i oplysningstjenester som Krak, 118.dk eller andre

Hvorfor får jeg en SMS, selvom jeg er tilmeldt Robinsonlisten?

  • Som tilmeldt til Robinsonlisten gennem folkeregistret får man ingen reklamer på sin mobiltelefon
  • En SMS om manglende el eller andet relevant info er ikke en reklame, men en service

Persondatapolitik

Når du tilmelder eller afmelder muligheden for at få besked, hvis strømmen går på din adresse, giver du os dit navn, adresse, mobiltlf.nr. og e-mailadresse, som er nødvendigt for, at vi kan opfylde din anmodning, jf. Persondataforordningens art. 6, stk. 1, f), jf. Databeskyttelseslovens § 6 stk. 1. Du kan altid vælge at afmelde muligheden for at få besked samme sted på hjemmesiden, og dine oplysninger vil herefter blive slettet hos os.

Læs mere om KONSTANTs håndtering af dine personoplysninger.